Patenttvist om fremstilling og distribution af biosimilære lægemidler medførte ikke, at forbud eller påbud kunne nedlægges.

Østre Landsret afsagde den 10. april 2025 kendelse i en kæresag BS-38675/2024-OLR vedrørende Janssen Biotech, Inc’s (»Janssen«) påstand om forbud og påbud mod Samsung Bioepis NL B.V. (»Samsung«) og AGC Biologics A/S (»AGC«).

Sagen angik, om Samsung’s og AGC’s fremstilling og distribution af en biosimilær udgave af det biologiske lægemiddel »ustekinumab« indebar en krænkelse af Janssens patent DK/EP 3 883 606 og brugsmodel DK 2023 00038. Ifølge Janssen forelå der en direkte patentkrænkelse i strid med den danske patentlovs § 3, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2019 (»patentloven«), om pantentindehaverens eneret til den pågældende opfindelse, idet patentet var et såkaldt anvendelsesbegrænset produktkrav, jf. Den Europæiske Patentkonventions artikel 54, stk. 5, der svarer til patentlovens § 2, stk. 5.

Samsung og AGC bestred krænkelserne og gjorde gældende, at patentet var ugyldigt grundet manglende opfindelseshøjde, jf. patentlovens § 2, som kræver, at en opfindelse er ny og væsentlig forskellig fra det allerede kendte. De anførte desuden, at Janssen ikke havde sandsynliggjort et øjeblikkeligt behov for et forbud eller påbud.

Sagen var tidligere blevet behandlet ved Sø- og Handelsretten under sagsnummeret BS-10043/2024-SHR, trykt i U.2024.4786, hvor Janssen ikke fik medhold, da retten ikke fandt behovet for indgriben tilstrækkeligt sandsynliggjort.

I ankesagen fandt Østre Landsret, at Janssens dokumentation ikke berettigede et hastende forbud eller påbud, og at påstandene var for ubestemte og potentielt for vidtgående. Landsretten stadfæstede derfor, at der ikke kunne meddeles midlertidigt forbud eller påbud, og Janssen blev pålagt at betale 3.000.000 kr. i sagsomkostninger.

Kendelsen blev kæret til Højesteret, og Procesbevillingsnævnet gav den 27. juni 2025 tilladelse til, at sagen kunne ankes til Højesteret.

Læs kendelsen fra Østre Landsret her: Ø.L.K. 10. april 2025 i kære 10. afd. BS-38675/2024-OLR Ø.L.K. 10. april 2025 i kære 10. afd. BS-38675/2024-OLR | Karnov Group

Sø- og Handelsretten godkender retten til ordmærket »Comeback« ved ibrugtagning

Sø- og Handelsretten afsagde den 25. april 2025 dom i sag BS-2099/2025-SHR mellem Comeback Camp ApS (»Comeback«) og Komeback ApS (“Komeback”) om en påstået krænkelse af Comebacks rettigheder efter den danske varemærkelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019 (»varemærkeloven«) og den danske markedsføringslov jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»markedsføringsloven«).

Comeback havde siden 2010 benyttet ordet »Comeback« i sociale og rådgivende aktiviteter for unge. Komeback, der blev registreret i 2024, anvendte betegnelsen »Komeback« til en social virksomhed med støtte til unge.

Comeback gjorde gældende, at Komebacks næsten identiske navn medførte en forvekslingsrisiko i strid med § 22 i markedsføringsloven, hvorefter erhvervsdrivende ikke må benytte kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andre, og at Komeback derved krænkede Comebacks etablerede varemærke.

Retten fandt, at »Comeback« havde det fornødne særpræg som varemærke efter § 1 a, § 2, § 3, stk. 3 og § 13 i varemærkeloven for brug i Nice-klasse 25 (beklædning m.v.), og at der var stiftet varemærkeret ved ibrugtagning, jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Ved at anvende et navn med samme betydning samt visuel og fonetisk lighed krænkede Komeback disse rettigheder. Retten nedlagde forbud, jf. § 413 i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, mod Komebacks fortsatte brug af »Komeback«, og pålagde Komeback at betale 120.750 kr. i sagsomkostninger.

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: Domsoversigt BS-2099/2025-SHR

Rettighedsoverdragelse af design til vinreoler ved tvangsauktion var ugyldig

Sø- og Handelsretten afsagde den 29. april 2025 dom i en sag mellem W&B A/S (»W&B«) og Moldow Furniture Design Unipessoal LDA (»Moldow Design«) der vedrørte en tvist om gyldigheden af overdragelsen af designrettighederne til vinreoler. Sagen blev behandlet under sagsnummer Sag BS-39795/2023-SHR.

W&B gjorde gældende, at de ved en tvangsauktion den 22. november 2022 blev ejer af ni designrettigheder registreret hos EUIPO, som oprindeligt havde tilhørt Christian Moldow. Designrettighederne blev solgt til direktøren for W&B for 5.000 kr. ved en tvangsauktion, som blev forestået af W&B’s egen advokat på advokatens kontor i København. Auktionen blev gennemført på baggrund af et udlæg i rettighederne foretaget af fogedretten på Frederiksberg. Moldow Design bestred, at W&B havde erhvervet ejendomsretten til designrettighederne og rejste indsigelser mod det udlæg, der var foretaget af fogedretten på Frederiksberg, samt den afholdte tvangsauktion.

Retten fandt, at tvangsauktionen ikke blev korrekt gennemført, da W&B’s advokat ikke var godkendt til at forestå auktionen, og den blev afholdt uden for den relevante retskreds. Retten fastslog herefter, at W&B ikke kunne håndhæve de designrettigheder, der blev erhvervet gennem tvangsauktionen, og forbød W&B at producere, markedsføre, og sælge de omhandlede produkter.

Moldow Design kunne derimod som registreret indehaver påtale andres erhvervsmæssige brug af designene, og retten fandt, at W&B’s markedsføring af reolprodukterne var i strid med god markedsføringsskik jf. § 3 i den danske lov om markedsføring jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024.

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse her: Dom__BS-39795-2023-SHR.pdf

Erstatning for salgs-forbud baseret på patentrettigheder der viste sig ikke at bestå

Den 12. maj 2025 afsagde Sø- og Handelsretten dom i en sag om erstatning for tab forårsaget af et midlertidigt forbud mod salg og markedsføring af lægemidlet Copemyl 40 mg/ml. Sagsøger i sagen var Mylan AB, og de sagsøgte var Teva Pharmaceutical Industries Ltd. og TEVA DENMARK A/S (»Teva«). Sagen blev afsagt under sagsnummer BS-44706/2021-SHR.

Det midlertidige forbud blev nedlagt den 15. marts 2019 og forhindrede Mylan AB i at sælge og markedsføre Copemyl 40 mg/ml, som anvendes til behandling af patienter med attakvis multipel sklerose. Teva markedsførte et tilsvarende lægemiddel, Copaxone 40 mg/ml, som også indeholdt det aktive stof glatirameracetat (GA) mod multipel sklerose. Forbuddet var i kraft fra 25. marts 2019 og frem til 23. august 2021, hvor Sø- og Handelsretten ophævede det.

Det midlertidige forbud mod Mylan AB var baseret på patenterne DK/EP 2 949 335, DK/EP 2 630 962 og DK/EP 3 199 172, som viste sig ikke at bestå. De tre patenter blev, i perioden september 2020 til februar 2024, kendt ugyldige af Den Europæiske Patentmyndighed (»Technical Board of Appeal«). Patenterne blev ugyldiggjort med virkning ex tunc, jf. § 80 og § 55 a i den danske patentlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2019.

Da patentrettighederne aldrig havde bestået, og derfor aldrig retsmæssigt havde kunnet danne grundlaget for forbuddet, forelå der et objektivt ansvarsgrundlag for Teva, jf. den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024 § 428, stk. 1.

Sø- og Handelsretten udtalte at Teva skulle betale 29.976.930,90 kr. i erstatning til Mylan AB.

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: Dom_BS-44706-2021-SHR.pdf

Udbyder af uddannelser havde ikke handlet ulovligt eller i strid med forlig om ikke at udbyde en masteruddannelse

Sø- og Handelsretten afsagde den 14. maj 2025 kendelse i sag BS-3959/2025-SHR mellem Copenhagen Coaching Center ApS (»CC«) og Dialogakademiet ApS (»DA«). Sagen var en midlertidig forbuds- og påbudssag, der navnlig angik, hvorvidt DA ved at udbyde en masteruddannelse havde handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. § 3 i den danske lov om markedsføring jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»markedsføringsloven«) og § 4 i den danske lov om forretningshemmeligheder, jf. lov nr. 309 af 25. april 2018(»lov om forretningshemmeligheder«) om uretmæssig erhvervelse og brug af forretningshemmeligheder, eller et forlig indgået med CC.

Parterne havde indgået et forlig, hvor det blev aftalt, at DA ville undlade at udbyde og markedsføre en masteruddannelse, samt undlade at udbyde en masteruddannelse, der var identisk med CC’s uddannelse »Master of Business Coaching«.

I forhold til markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder fandt retten, at det ikke var muligt at fastlægge CC’s koncept med den fornødne bestemthed. Det var derfor ikke sandsynliggjort, at CC havde rettigheder efter markedsføringsloven eller lov om forretningshemmeligheder, hvorfor betingelserne for nedlæggelse af forbud og påbud ikke var opfyldt. Retten fandt yderligere, at det ikke var sandsynliggjort, at DA havde udbudt og markedsført en masteruddannelse i strid med forliget med CC. CC’s påstande blev afvist på baggrund af manglende klarhed og præcision, og DA blev derfor frifundet.

Læs Sø- og Handelsrettens kendelse her: Kendelse_-_BS-3959-2025-SHR.pdf

Konkurrent til Soundboks forbydes i Danmark

Sø- og Handelsretten afsagde den 28. maj 2025 kendelse i sagen mellem Soundboks ApS (»Soundboks«) og Sharp Consumer Electronics Poland Sp. z.o.o. (»Sharp«). Sagen blev behandlet under sagsnummer BS-18546/2024-SHR.

Soundboks, der producerer festhøjtalere, sagsøgte Sharp med påstand om, at Sharps højtalere ved navn »Sumobox« og »Sumobox Pro« krænkede Soundsboks’ rettigheder i henhold til den danske ophavsretslov jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023, den danske lov om markedsføring jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»markedsføringsloven«) og den danske varemærkelov jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019.

Retten afviste ophavsretlig beskyttelse af Soundboks’ højtalere, idet der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at højtalerne udgjorde et værk af brugskunst.

Retten vurderede dog, at Soundboks’ højttalere nød markedsføringsretlig beskyttelse mod produktefterligning efter markedsføringslovens § 3, stk. 1, om god markedsføringsskik. Retten fandt, at Sumobox fremstod som en nærgående efterligning af Soundboks, henset til lighederne i dimensioner, silhuet og farve. Retten fandt, at Sumobox lignede Soundboks i en sådan grad, at det medførte en utilbørlig udnyttelse af det velkendte varemærke, Soundboks’ særpræg og renommé. Retten vurderede derfor, at Sharp ved markedsføringen af Sumobox havde overtrådt god markedsføringsskik ved utilbørlig snyltning på Soundboks’ markedsposition, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1.

Soundboks blev tilkendt erstatning og vederlag for markedsforstyrrelse på 100.000 kr. Retten nedlagde overfor Sharp forbud mod at eksportere, markedsføre og sælge Sumobox i Danmark. Sharp blev ligeledes forbudt at anvende Sumobox som varemærke for højtalere i Danmark, og modtog påbud om at tilbagekalde alt fysisk markedsføringsmateriale i Danmark.

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse her: Dom_BS-18546-2024-SHR.pdf

»Quick Shoes« krænkede designrettighederne til fire af Skechers EU-designs

Sø- og Handelsretten afsagde den 24. juni 2025 dom i sagen BS-43094/2024-SHR, hvor CV Padel & Sport ApS og A, som solgte og markedsførte skoene Quick Shoes, blev anklaget for at krænke designrettighederne til Skechers U.S.A Inc. og Skechers U.S.A Inc. II’s (»Skechers«) EU-designs og for at overtræde den danske lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»markedsføringsloven«).

Retten vurderede først, om Quick Shoes krænkede Skechers’ gyldige EU-designs nr. 1-10. Skechers’ designrettigheder beskytter ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk, jf. artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design. Retten fandt, at Quick Shoes krænkede Skechers’ EU-design nr. 1, 4, 5 og 6, idet designene fremstod ens og derfor ikke gav den informerede bruger et andet helhedsindtryk.

Herefter vurderede retten, om Quick Shoes udgjorde en nærgående efterligning af Skechers’ Slip-Ins sko i henhold til markedsføringslovens § 3 om god markedsføringsskik og § 4 om god erhvervsskik. Retten fandt, at mønsteret på hælkappen udgjorde en væsentlig forskel mellem de to sko, og efter en helhedsvurdering konkluderede retten, at der ikke var tale om en nærgående efterligning.

Retten fulgte sagsøgers påstand om destruktion og pålagde de sagsøgte at betale 150.000 kr. i vederlag og erstatning for designkrænkelser, jf. § 37 og § 38 i den danske lov om design, jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 29. januar 2019.

Læs dommen fra Østre Landsret her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_-_BS-43094-2024-SHR.pdf

Virksomhed kunne lovligt anvende udsagn om en nærmere specificeret procentsats af genanvendt materiale i deres markedsføring

En virksomhed anmodede den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) om at vurdere lovligheden af anvendelsen af udsagnene »Overdel og ydersål: 8 % genanvendt gummi. Foring på indersål og overdel: 100 % genanvendt polyester«. Forbrugerombudsmanden tog stilling til sagen og traf afgørelse den 2. april 2025 under sagsnummeret 25/03389.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at ordet »genanvendt« kun kunne bruges, når der var tale om post-forbruger affald.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at udsagnene ikke ville være vildledende, hvis virksomheden kunne dokumentere dem, og såfremt de fordele, som udsagnene beskrev, ikke var sædvanlige for tilsvarende produkter. Endvidere blev det understreget, at markedsføring ikke måtte give et vildledende indtryk af, hvor stor en del af produktet der var genanvendt. Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at udsagnene var konkrete og benyttede specifikke procentsatser. Virksomheden kunne således anvende udsagnene uden at overtræde vildledningsforbuddet i den danske lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 § 5 om vildledende handlinger og § 6 om vildledende udeladelser.

Forbrugerombudsmanden anbefalede, at det var produktets samlede procentsats af genanvendt materiale, der burde fremgå af markedsføringen.

Læs Forbrugerombudsmandens afgørelse her: En virksomhed kunne lovligt anvende udsagn om en nærmere specificeret procentsats af genanvendt materiale i deres markedsføring

Grøn Elforsyning betaler bøde på 700.000 kroner for ulovligt telefonsalg og vildledning af forbrugere

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 2. april 2025, at Grøn Elforsyning havde accepteret at betale en bøde på 700.000 kr. for brud på vildledningsforbuddet i den danske lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»markedsføringsloven«) § 5 om vildledende handlinger og § 6 om vildledende udeladelser. Grøn Elforsyning blev politianmeldt for uanmodet at have kontaktet forbrugere og for vildledende oplysninger under telefonsamtaler, hvilket inkluderede urealistiske løfter om besparelser, som ikke kunne garanteres uden kendskab til forbrugerens nuværende el-aftale.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at Grøn Elforsyning, ved at kontakte forbrugerne uden samtykke, handlede i strid med § 4, stk. 1 i den danske lov om forbrugeraftaler, jf. lov nr. 1457 af 17. december 2013, og leverede urigtige oplysninger under telefonsamtalerne, hvor sælgere præsenterede sig som værende fra »Grøn Energi« eller »Grøn El« i stedet for Grøn Elforsyning. På den baggrund vurderede Forbrugerombudsmanden at Grøn Elforsyning havde handlet i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 5 og § 6 sammenholdt med § 8, der fokuserer på handelspraksissens evne til at påvirke forbrugerens økonomiske adfærd.

Forbrugerombudsmanden bemærkede endvidere, at aftaler indgået uden samtykke til opringning fra el-selskabet er ugyldige.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: Grøn Elforsyning betaler bøde på 700.000 kroner for ulovligt telefonsalg og vildledning af forbrugerne

Forbrugerombudsmanden politianmelder Ikano Bank for vildledende markedsføring

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) har den 3. april 2025 politianmeldt Ikano Bank.

Politianmeldelsen sker på baggrund af en mulig overtrædelse af den danske lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»markedsføringsloven«) § 5 og § 6, som omhandler vildledningsforbuddet og § 18 vedrørende standardoplysningspligt i forbindelse med markedsføring af lån til forbrugere.

Kunder hos IKEA, som havde et IKEA Shoppingkort, modtog den 1. februar 2023 et kampagnebrev med oplysninger om, at kunderne kunne få deres tilbageværende kredit på deres IKEA Shoppingkort udbetalt til deres NemKonto. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse gav kampagnebrevet forbrugerne anledning til at tro, at der dels var tale om et tilgodehavende, og dels at overførslen til deres konti var helt gratis.

Nye kunder fik desuden tilbud om kreditter på op imod 130.000 kr. Ikano Bank havde i sin markedsføring på IKEAs hjemmeside anført »Ansøg om at få op til 130.000, - i kredit uden renter og gebyrer*. Årlig rente: 0 %. Månedsgebyr: 0, -*« Få steder på hjemmesiden fremgik det med lille skrift, at køb foretaget med IKEA Shoppingkortet efter de første 60 dage ville blive pålagt en variabel rente på 14,5 %, og at lånet kun kunne tilbagebetales med en løsning via iBox, hvis forbrugeren ikke skulle opkræves et betalingsgebyr.

Forbrugerombudsmanden fandt på den baggrund, at forbrugerne i begge tilfælde kunne opfatte ydelsen som vederlagsfri, selv om kreditten medførte omkostninger. Forbrugerombudsmanden fandt, at markedsføringslovens § 5, § 6 og § 18 var tilsidesat, hvorfor Forbrugerombudsmanden indgav en politianmeldelse.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: Forbrugerombudsmanden politianmelder Ikano Bank for vildledende markedsføring

Lovlighed af udsagn til brug for markedsføring af et kombinationsprodukt bestående af 50 % kød og 50% grønt

Den 29. april 2025 udtalte den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) sig i en sag vedrørende lovligheden af et udsagn, som en virksomhed brugte til markedsføring af et produkt bestående af 50% kød og 50% grønt. Afgørelsen blev truffet med sagsnummer 25/03203. Virksomheden havde anmodet Forbrugerombudsmanden om en bindende forhåndsbesked, og spørgsmålet i sagen var derfor, om udsagnet »48 % mindre CO₂ end 500 gram af 100 % hakket oksekød fra dansk kalv og malkekvæg« var lovligt i forbindelse med markedsføring.

Virksomheden havde anvendt LCA-modellen til beregningen af CO2-udledningen. I forhåndsbeskeden redegjorde virksomheden for LCA-modellen, herunder at modellen var i overensstemmelse med internationale ISO-standarder, og at uafhængige reviewteams havde godkendt modellen.

Forbrugerombudsmanden fandt, under henvisning til vildledningsbestemmelserne i den danske lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»markedsføringsloven«) § 5 og § 6, og dokumentationskravet i markedsføringslovens § 13, at udsagnet var lovligt.

I den forbindelse lagde Forbrugerombudsmanden til grund, at virksomhedens beregninger af CO2-udledningen for de to produkter var korrekte, ligesom beregningerne af CO2-udledningen for de to produkter både var sammenlignelige og relevante sammenligninger.

Læs Forbrugerombudsmandens afgørelse her: En virksomhed kunne lovligt bruge udsagnet ”48 % mindre CO2 end 500 gram af 100 % hakket oksekød fra dansk kalv og malkekvæg” i markedsføringen af et fødevareprodukt

Forbrugerombudsmanden indskærpede vildledningsforbud over for Velkommen

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 7. maj 2025 at elselskabet Velkommen havde givet vildledende oplysninger om selskabets elpriser. Det fremgik af Velkommens hjemmeside, at forbrugerne fik en elaftale med variabel elpris pr. kWh gennem et abonnement til 1 krone pr. måned. Det var dog ikke oplyst med samme synlighed, at Velkommens pris indeholdt flere tillæg, herunder et spottillæg på 0,04 kr. pr. kWh, et tillæg på 0,15 kr. pr. kWh for grøn kompensation, samt et tillæg for transport og afgifter.

Oplysningerne om tillæggene fremgik ikke tydeligt og var spredt forskellige steder på hjemmesiden. De havde ikke samme synlighed som det fremhævede abonnement til 1 krone. Forbrugerombudsmanden vurderede, at Velkommens oplysninger var egnede til at vildlede forbrugeren og derfor indskærpede Forbrugerombudsmanden vildledningsforbuddet i § 5 i den danske lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»markedsføringsloven«) overfor Velkommen.

Forbrugerombudsmanden fandt desuden, at Velkommen havde tilsidesat sin oplysningspligt, idet selskabet ikke tydeligt på hjemmesiden oplyste den samlede pris eller forklaringen på, hvordan prisen blev udregnet. Hertil havde en klager haft en telefonsamtale med Velkommen, hvor sælgeren ikke nævnte spottillægget eller tillægget for grøn kompensation. De manglende oplysninger om den samlede pris og dens udregning var i strid med § 8, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. § 11, stk. 2 i den danske lov om forbrugeraftaler, jf. lov nr. 1457 af 17. december 2023. Forbrugerombudsmanden vurderede endvidere, at tilsidesættelsen af oplysningspligten medførte en manglende overholdelse af markedsføringslovens § 3, stk. 1 om god markedsføringsskik.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: Forbrugerombudsmanden indskærper markedsføringslovens vildledningsforbud over for Velkommen

E-mails med invitationer til en lederkonference var i strid med spamforbuddet

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) modtog 25 klager vedrørende uanmodede e-mails om en lederkonference og traf afgørelse i sagen den 20. maj 2025 under sagsnummeret 24/07461.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at de 25 uanmodede e-mails var sendt af et dansk og engelsk selskab i forening. Disse e-mails indeholdt et tilbud om gratis billetter til konferencen for modtageren og en kollega. De to selskaber havde ikke dokumentation for, at de havde indhentet gyldigt markedsføringssamtykke fra klagerne, og Forbrugerombudsmanden fandt derfor, at de havde overtrådt spamforbuddet i § 10, stk. 1 i den danske lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024.

Forbrugerombudsmanden understregede, at spamforbuddet gælder for alle modtagere, herunder henvendelser til generelle postkasser uden personlig modtager samt offentligt tilgængelige mailadresser.

Læs Forbrugerombudsmandens afgørelse her: E-mails med invitationer til en lederkonference var i strid med spamforbuddet

Virksomhed kunne ikke lovligt benytte udsagnet »klimavenlig« baseret på klimakompensation

En virksomhed havde anmodet den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) om at tage stilling til virksomhedens klimaudsagn. Forbrugerombudsmanden traf afgørelse den 20. maj 2025 under sagsnummer 25/04484.

Virksomhedens klimaudsagn drejede sig om et klistermærke med udsagnet »klimavenlig salon« til anvendelse i virksomhedens saloner. Klimaklistermærket skulle opsættes i saloner, som gennem træplantning havde fået kompenseret deres forbrug af strøm, varme og varmt vand.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det var en væsentlig oplysning for forbrugeren, om klimafortrinnet ved et produkt skyldes klimakompensation, og at udsagnet på denne baggrund ville være vildledende, hvis det ikke i umiddelbar tilknytning til udsagnet blev oplyst, at klimafordelen skete gennem klimakompensation. Uden oplysning om kompensation, ville forbrugeren fejlagtigt kunne tro, at der var sket en CO₂-reduktion kun ved produktet eller ydelsen.

Da virksomhedens klimaklistermærke ikke oplyste om kompensationen i umiddelbar tilknytning til klimaudsagnet, vurderede Forbrugerombudsmanden at klimaklister-mærket var i strid med vildledningsforbuddet i den danske lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 § 5 og § 6 sammenholdt med § 8 der fokuserer på handelspraksissens evne til at påvirke forbrugerens økonomiske adfærd. Virksomheden kunne derfor ikke lovligt anvende klimaklistermærket i deres markedsføring.

Læs Forbrugerombudsmandens afgørelse her: Virksomhed kunne ikke lovligt benytte udsagnet »klimavenlig« baseret på klimakompensation

Forbrugerombudsmanden har indskærpet regler om vildledende markedsføring over for Falck

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 11. juni 2025 at to udsagn på Falcks hjemmeside havde været vildledende. De to udsagn gav indtryk af at forbrugere kunne få hurtig og billig adgang til psykologhjælp, hvis de led af angst eller depression, hvilket ikke var tilfældet.

Det ene af de to udsagn på hjemmesiden lød: »Du kan få psykologhjælp, hvis du finder dig i en kompliceret følelsesmæssig situation, såsom angst, depression, stress eller sorg.« Dog fremgik det af Falcks egne vilkår, som var at finde et andet sted på hjemmesiden, at sundhedsabonnementet ikke dækkede, hvis man havde en psykiatrisk diagnose eller havde angst eller depression. Forbrugerombudsmanden vurderede på den baggrund, at udsagnet havde været vildledende over for forbrugeren, da sundhedsabonnementet på psykologhjælp alligevel ikke dækkede angst og depression.

De to udsagn førte til at Forbrugerombudsmanden indskærpede forbuddet i den danske lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 § 5 om forbud mod vildledende markedsføring. Falck fjernede de to udsagn fra deres hjemmeside, og tilbød også at betale abonnementsbetalingerne tilbage til fem kunder, som havde fået afslag på dækning grundet angst eller depression.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: Forbrugerombudsmanden indskærper regler om vildledende markedsføring over for Falck

Tesla betaler bøde for at vildlede om pris og lån ved bilkøb

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) meddelte i en pressemeddelelse af 16. juni 2025, at Tesla Motors Denmark ApS (»Tesla«) har accepteret at betale en bøde på 190.000 kroner for overtrædelse af oplysningspligten ved markedsføring af lån, og for vildledende udeladelser om kontantprisen på deres bilmodeller. Overtrædelserne fandt sted i 2019 og involverede manglende oplysninger om registreringsafgift samt dokument- og leveringsgebyr på Teslas danske hjemmeside. Dette blev af Forbrugerombudsmanden vurderet som en overtrædelse af forbuddet mod vildledende udeladelser i § 6 af den danske markedsføringslov jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»markedsføringsloven«).

Derudover undlod Tesla at give et repræsentativt eksempel på omkostningerne ved lån til finansiering af bilmodellerne, hvilket var i strid med markedsføringslovens krav om kreditoplysninger i § 18. Bødens størrelse afspejler de kriterier, der var gældende på det tidspunkt, da overtrædelserne blev begået. Den nye bødemodel i markedsføringsloven, der blev indført i 2022 og tager udgangspunkt i virksomhedernes omsætning, blev ikke anvendt i denne sag.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: Tesla betaler bøde for at vildlede om pris og lån ved bilkøb

Royal Unibrew betaler bøde på 4 millioner kroner for vildledende klimaudsagn

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 17. juni 2025 at Royal Unibrew A/S (»Royal Unibrew«) havde accepteret at betale en bøde på 4 millioner kr. efter at have været blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

Royal Unibrew havde anvendt udsagnene »CO₂ klima-neutral« og »Egekilde er CO₂-neutral. Verificeret af COWI« på Egekildedåsers emballage. Udsagnene udgjorde en overtrædelse af vildledningsforbuddet i § 5 og§ 6 af den danske lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024, da de vildledte forbrugeren vedrørende Egekildevandets CO₂-neutralitet. CO₂-neutraliteten var delvist opnået gennem klimakompensation, hvilket ikke blev oplyst samtidig med udsagnet om CO₂-neutralitet på emballagen, og derfor var udsagnet egnet til at vildlede forbrugeren om Egekildevandets klimabelastning.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: Royal Unibrew betaler bøde på 4 millioner kroner for vildledende klimaudsagn

To virksomheder politianmeldt for at reklamere for elektroniske cigaretter

Den danske forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) offentliggjorde den 19. juni 2025 at de havde politianmeldt to virksomheder for at reklamere for elektroniske cigaretter og tilbehør. Politianmeldelsen vedrørte virksomheden »GS Newco ApS« med hjemmesiden »GoSmoke.dk« og virksomheden »Easy To Smoke ApS« med hjemmesiden »Easy-to-smoke.dk«.

Overtrædelserne i politianmeldelserne af de to virksomheder omfattede blandt andet visning af brugeranmeldelser på hjemmesiden, anbefalinger af konkrete produkter, salgsfremmende udsagn, anprisninger, salg af »nybegynder kits«, opfordringer til at tilmelde sig nyhedsbreve samt tilbud om gratis fragt ved køb over 499 kr.

Forbrugerombudsmanden udtalte i den forbindelse, at reklameforbuddet mod at reklamere for elektroniske cigaretter er et absolut forbud. Alle andre oplysninger end neutrale oplysninger om produkt og pris, vil som udgangspunkt være en overtrædelse af reklameforbuddet i § 16 i den danske lov om elektroniske cigaretter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 4. november 2024.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2025/20250619-to-virksomheder-politianmeldt-for-at-reklamere-for-elektroniske-cigaretter-og-tilbehoer